Hej

Jeg sad lige og kørte lidt rundt på internettet da jeg fandt den her side. Har en lillebror på 11 som jeg elsker over alt på jorden. Han er autist, ved ikke helt om det er atypisk eller
sådan noget.  
                   
Jeg troede jeg viste det meste af hvad der var at vide om min lillebrors sygdom, men den her side har sku vist mig noget andet. Når folk spørger til hvad min lillebror fejler prøver jeg at forklare det så godt jeg kan. men det kommer som real til at lyde forkert og nogle gange tror mine venner at han er spatisker eller sådan noget og det går mig på for sådan er det jo overhovedet ikke.
                   
Jeg har lige læst et andet brev hvor en dreng skrev om at hans familie lige var flyttet og hans lilebror havde svært ved at få nye venner og at ingen ville lege med hans lillebror. Det samme skete for mig for et år siden. det var hård for min lillebror at flytte for han havde det fint nok det gamle sted. jeg var meget glad for at flytte og savnede over hovedet ikke det gamle sted. Det gjorde mig ked af at han ikke delte min lykke.
                  
I hans nye fritidshjem troede de andra børn bare han var mærkelig mine venner spurgte selvfølgelig hva min lillebror fejlede og jeg forklarede så godt jeg kunne hvorfor han gik på special skole osv.
                   
de havde åben bart ikke fattet det for et par uger efter gik mange af de små unger nede i min lillebror fritids hjem og sagde at han gik på sygopat skole osv. Jeg følte at de fleste omkring mig havde svigtet.

her nogle måneder efter er tingene ved at være bedre. mine venner har stadig ikke helt forstået hvad asperger er men de har fundet en bedre holdning til det. Nogle syntes min lillebror er sjov og nuttet.. og dem der staig gør lidt grin med ham har jeg bedt om at pisse af.
                   
Min lillebror sitiatoin har gjort at jeg har en bedre forståelse over for andre mennesker. vi er alle forskellige og det skal der også være plads til. ville bare ønske at alle andre unge og børn også kunne forstå det.
                   
Jeg ved godt at dette her ikke var et rigtigt spørgsmål men ville bare så gerne fortælle min historie og hører hva andre siger til den..??
                    
                   mvh Sandra
                    
ps. tusind tak for en dejlig hjemmeside og
brevkasse.

Kære Sandra

Tak for dit utrolig fine brev. Ja, der er jo ikke så meget at sige til det, end at det kunne være dejligt hvis der var flere mennesker, der ikke var så bange for alt det de ikke forstår, og som tør spørge på en ordenlig måde uden at drille eller pege fingre.

De bedste hilsner fra mig og tak for de fine ord om hjemmesiden!

Therese

Håber der er andre, der vil kommentere dit brev og fortælle om deres oplevelser - måske det en dag med tiden kunne blive til en fin bog, der lærte andre om, hvordan det er at være i jeres sko...