Tilbage til forsiden
Om hjemmesiden
Sponsorer
Kontakt os
 
Chat
Brevkasse
Mødestedet
Film og bøger
Spørgsmål og svar
Leksikon
Gode Historier
Links
Test dig selv
lementer - Gå til brevkassens forside
BREVKASSE - Min lillebror har fået diagnosen Aspergers syndrom
lementer - Spørgsmål
Kære venner og bekendte

Det er svært for mig at skulle fortælle det jeg nu vil fortælle. Min lillebror har fået diagnosen Aspergers syndrom. Den har han haft temmelig længe, jeg siden han var et par år gammel (nu er han 12). Det er svært at forklare jer hvad han fejler, så i for en forståelse for det. Der er flere af jer, jeg ikke en gang har fortalt at der er noget galt med ham; at han har et handicap, der gør at han ikke forstår sammenspil mellem mennesker. Det er svært når jeg kommer i skole og siger jeg har haft i en hård weekend, men ikke kan finde andre grunde end at min bror har været hjemme. Det er for jer svært at forstå, at det er grund nok. Jeg fortæller kun ganske få af jer nå der er sammenstød hjemme, og hvad det betyder. Nogle af jer, har jeg fortalt om nogle af de rutiner derhjemme. For jer virker det urimeligt. I siger jeg bare skal brokke mig (særligt jer der ikke ved han har et handicap), men det kan jeg ikke bare sådan, man skal jo have hverdagen til at løbe rundt. Det er ikke fordi jeg ikke kan lide jer, der ikke ved noget, at jeg ikke har fortalt det til jer, men fordi det kræver en masse forklaring hver gang som jeg ikke orker.

Hvordan kan man fortælle til andre, hvad Aspergers syndrom er, uden de siger, at det har deres søskende også?
Og
Hvordan kan man fortælle til andre, hvad Aspergers syndrom er, uden at det bliver en længere lægejournal?


Kærligst ”Kristine”
Kære ”Kristine”

Jeg tror rigtig mange mennesker har svært ved helt at forstå, hvad det vil sige at have Aspergers syndrom. Selv for dem, der arbejder med mennesker med Aspergers syndrom og de familier, der har et barn med Aspergers syndrom, kan det ofte være svært helt at forstå, hvor meget der er anderledes, når man har autisme.

Derfor er det jo også svært at fortælle til andre, for hvordan forklarer man noget, der er så svært at forstå på en simpel letforståelig måde?

Min erfaring er, at nogle gange kan det hjælpe at bruge bøger eller film til at understrege, hvad der er svært, når man har autisme. Jeg vil gerne anbefale et par bøger til dig, der handler om Aspergers syndrom. Måske kan du vise bøgerne til dine venner og bede dem om at læse dem eller i hvert fald uddrag fra bøgerne, som du synes passer på din bror. Så kan du bagefter fortælle, hvordan du genkender det fra din bror, og hvad han gør, der er anderledes!

Jeg vil gerne anbefale 3 bøger til dig.

Den første er en roman skrevet af Mark Haddon, der hedder. ”Mysteriet om hunden i natten”. Det er en skønlitterær bog og en krimi. Den handler om Christopher på 15 år, der har Aspergers syndrom. Han finder sin nabos hund myrdet og beslutter sig for at opklare mysteriet. Det gode ved bogen er, at Christopher er fortælleren, og at han beskriver mange af de tanker han gør sig omkring verden. Den er både sjov og god, og jeg synes at den på en fin måde fortæller om, hvordan alting opleves anderledes, når man har aspergers syndrom.

De to andre bøger er faglitteratur. Den ene er en lille bog skrevet af Gunilla Gerland, der hedder: ”Det er godt at spørge…”. Gunilla Gerland har selv autisme, og hun prøver i bogen at give svar på nogle af de spørgsmål, man kan have til mennesker med autisme (og også spørgsmål mennesker med autisme selv har omkring deres handicap). Den sidste bog er skrevet af Kasper Elsvor og hedder ”En anden verden”. Kasper Elsvor har ligesom Gunilla Gerland autisme. Bogen er selvbiografisk og fortæller om hans opvækst og skolegang. Også her får man et godt indblik i, hvordan det er at have autisme og hvilke tanker man gør sig om verden og andre mennesker.

Jeg håber at bøgerne kan være en hjælp til dig.

Der ud over vil jeg gerne opfordre andre søskende til at skrive ind om, hvordan de har fortalt deres venner, skole mm. omkring deres autistiske bror eller søster. Måske har I gode ideer til hvordan ”Kristine” kan få det fortalt, så andre ikke bare tror, at det er det samme som deres søskende.

Kh. Therese   
lementer - Svar