Tilbage til forsiden
Om hjemmesiden
Sponsorer
Kontakt os
 
Chat
Brevkasse
Mødestedet
Film og bøger
Spørgsmål og svar
Leksikon
Gode Historier
Links
Test dig selv
lementer - Gå til brevkassens forside
Brevkasse - Min bror vil aldrig lege det samme som mig

JEG ER EN DRENG PÅ 8 ÅR DER DER GERNE VILLE HAVE
HJÆLP: JEG HAR ET PROBLEM MED MIN STORBROR PÅ 10 ÅR, SOM HAR
HØJTFUNGERENDE INFANTIL AUTISME. HAN VIL NÆSTEN ALDRIG LEGE DET SAMME SOM MIG. HÅBER I KAN HJÆLPE MIG!
                    
                   MVH JONAS
lementer - Spørgsmål
Kære Jonas

Rigtig mange børn med autisme leger anderledes end deres bror eller søster. Det er fordi mange børn med autisme kan have svært ved at forestille sig ting, som ikke er der. Når du leger, kan du nok godt forestille dig, at du er en anden person (soldat, cowboy, ridder, hund osv.). Du kan altså forestille dig en leg, hvor du ikke er Jonas men en helt anden, og du kan forestille dig hvordan legen skal se ud, hvad der skal ske undervejs og hvem de andre børn, der leger med i legen er.

Det er ikke altid så nemt, når man har autisme. Derfor kan det være rarere for dem, at lege en leg, de allerede kender eller lave noget, hvor man ikke skal forestille sig at være en anden.

Nu ved jeg jo ikke, hvad du gerne vil lege med din bror, hvor han siger nej. Men jeg tror, at det er lege, hvor han ikke helt ved, hvad han skal gøre, hvem han skal være og hvordan han skal være den person, han spiller.

Derfor kan det være, at I skal sætte jer ned og finde på legen først. Skriv den ned som en historie og leg/spil den bagefter. Det kan være det hjælper…

Mange af de børn jeg kender, der har autisme, kan godt lide at lege ”gæt og grimasser”, hvor man klæder sig ud og spiller en person, som den anden så skal gætte hvem er. Man kan være eventyrfigurer som Robin Hood eller skuespillere eller sangere. Måske kunne I lege den leg? Ellers synes mange børn med autisme, at brætspil kan være sjove eller computerspil, hvor man kan spille mere end en.

Jeg tror, at hvis du vil lege med din bror, er I nødt til at finde på lege, I begge to kan finde ud af, ellers bliver det ikke sjovt. De lege, du vil lege, er nok for svære for din bror, også selv om han er ældre end dig. Derfor må du lege dem med dine venner i stedet og så sammen med din bror finde på nye lege sammen.

Held og lykke med det – og få din mor og far til at hjælpe med at skrive legen ned. Husk begyndelse og slutning på legen!

Kh. Therese
lementer - Svar