Tilbage til forsiden
Om hjemmesiden
Sponsorer
Kontakt os
 
Chat
Brevkasse
Mødestedet
Film og bøger
Spørgsmål og svar
Leksikon
Gode Historier
Links
Test dig selv
lementer - Gå til brevkassens forside
Brevkasse - Kan min bror hjælpe til min mors fødselsdag?
Hej Therese
 
Jeg håber det er den rigtig mailadresse jeg skrive til, med mit spørgsmål.
 
Jeg er en pige på 18 år som har en lillebror på 12 som har autisme. Jeg ved ikke helt hvad hans diagnose hedder men mener det er atypisk Asperger Syndrom, og noget med højre hemisfer. han går på en special skole, men er den bedste fungerende og han bruger ikke nogen specielle "værktøjer" her hjemme som fx billeder eller tavle.
 
Grunden til at jeg skriver er at min mor, her d. 1 oktober fylder 40 og skal holde stor fest for 60-70 mennesker. hun glæder sig helt enormt og ser virkelig frem til den fest. Jeg vil rigtig gerne lave noget til hende sammen med mine søskende (jeg har også en lillesøster på 9 år).
Jeg ved bare ikke hvad jeg skal finde på, for jeg vil heller ikke "udsætte" hverken min lillebror eller min mor for en situation som han ikke kan overskue - her tænker jeg på hvis vi skulle holde en slags tale for hende eller noget andet i den stil. så tænkte jeg om du måske havde en ide til hvad jeg kunne finde på. eller om du har et forslag til hvordan jeg skal guide eller hjælpe min lillebror igennem en eventuelt tale. en bestemt strategi eller plan.
jeg vil virkelig gerne lave noget til min mor - for hun fortjener det virkelig! og jeg ved hvor glad hun vil blive hvis vi alle 3 kunne lave noget sammen. jeg er også overbevist om at vi kan det - men jeg har brug for nogen råd om hvordan jeg kan få involveret min lillebror i det.
jeg ved godt at jeg ikke kan forvente alt for meget af ham, men igen hvis du har nogen forslag til hvad jeg kan finde på, og måske noget vejledning om hvordan jeg kan gøre det nemt for ham.  
 
håber du kan hjælpe mig, selvom du ikke kende min lillebror og hans historie.
 
Venlig Hilsen
Naja
 
 
ps. jeg synes at en chat vil være rigtig god! jeg er måske selv ved at være for gammel til hjemmesiden - men jeg ved at det var noget jeg ville have haft meget glad af som mindre!  
lementer - Spørgsmål

Hej Naja

Det lyder spændende med din mors fødselsdag, og jeg er ret sikker på, at din bror sagtens kan være med til en tale, en sang eller hvad I nu finder på.

Det er en god ide, at inddrage ham i din plan. Det vil sige tale med ham om din mors fødselsdag og forklare ham, hvad det vil betyde for din mor, hvis han også deltog med et indlæg. Du skal huske at planlægge det grundigt med ham, og tage ham alvorligt, hvis han selv mener, at det er for svært for ham (det er altså ikke en god ide at presse ham). Skulle det sidste være tilfældet, kan du måske aftale med ham, hvad han gerne vil sige til hende, og så kan du sige det.

Hvis nu han er med på ideen, er det nok vigtigt at I finder ud af, hvad I skal lave og herefter øver det godt igennem. Planlæg præcist hvornår han skal sige noget (I kan evt. aftale et præcist tegn, der viser at han nu skal på), hvor han skal stå, og hvad han skal gøre, når han er færdig, så han ikke bliver usikker eller nervøs.

Men skynd dig at tale med ham - det kan jo også være, at han selv har nogle gode ideer til, hvad I kan lave af sjove ting for din mor.

Held og lykke med det (det er jo snart tæt på!)

Kh. Therese
lementer - Svar