Tilbage til forsiden
Om hjemmesiden
Sponsorer
Kontakt os
 
Chat
Brevkasse
Mødestedet
Film og bøger
Spørgsmål og svar
Leksikon
Gode Historier
Links
Test dig selv
lementer - Gå til brevkassens forside
Brevkasse - Min søster vil forhandle

 

Hej Autizme.dk en dag da min far sagde til min lillesøster, at hun skulle over og hente rugbrød sagde hun til ham, at hvis hun skulle gøre det skulle hun ha lidt is og min far sagde ja og hun gjorde det i mørke alene. Hun skal nærmest altid forhandle med ting for at gøre noget, som ikke lige er at dække bord, rydde op og andre små ting. vi har først fornylig fundet ud af, at hun har autisme og er normalbegavet. jeg forstår ikke, at hun skal forhandle. Kærlige Hilsner Emma  
 
 
 
 
 
 
 

 

 

 
 
 
 
 
 

 
 

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

 

 

 

 
 
 
 

lementer - Spørgsmål
lementer - Svar
Hej Emma!
Tak for dit brev.
Jeg kan godt forstå du synes det er underligt at din lillesøster skal have små gaver eller andet godt for at hjælpe til derhjemme. Har du prøvet at spørge din far, hvorfor han giver hende lov til at få den is, når hun skal hente rugbrødet? Måske har han en rigtig god forklaring på det. Måske ved din far slet ikke, at du ikke synes det er fair, og det kan være han bliver rigtig glad for at vide, hvordan du egentlig har det med det.
Men jeg kan selvfølgelig godt forstå, hvis det kan være svært at spørge ham.
Som autist kan det være rigtig svært at gøre noget - selv små hverdagsting, som at dække bord og rydde op - hvis ikke man ser nogen grund til det eller forstår, hvorfor man skal gøre det. Måske synes din søster det er et meget stort krav, som din far sætter til hende, når hun skal gøre de ting, og hun har fundet ud af at det bliver lettere for hende at gøre det, hvis hun belønnes bagefter. Så får hun noget at se frem til, og får lyst til at gøre det hurtigst muligt, fordi hun ved at der venter hende noget godt, når hun er færdig.
Jeg håber mit svar hjalp dig, ellers er du meget velkommen til at skrive til mig igen, Emma.
Mange hilsner fra Mie.
(jeg er selv søskende til en voksen bror med autisme og er begyndt en gang imellem at besvare breve i brevkassen)