Tilbage til forsiden
Om hjemmesiden
Sponsorer
Kontakt os
 
Chat
Brevkasse
Mødestedet
Film og bøger
Spørgsmål og svar
Leksikon
Gode Historier
Links
Test dig selv
Mine personlige erfaringer med AS
Hej alle sammen.

Jeg er en pige på 18 år der har diagnosen Aspergers syndrom. Jeg synes det er en god side, og jeg derfor gerne fortælle, om mine erfaringer med Aspergers syndrom.

Da jeg var lille var jeg meget fjern og min mor havde, svært ved at få den samme mor-datter kontakt med mig som hun kunne med min søster, der IKKE lider af Aspergers syndrom. Jeg var ligeglad med kropskontakt og havde svært ved at, lege sammen med andre børn. Jeg legede mest alene og var konstant i min egen verden, når jeg legede. Jeg opdigtede mange historier, som jeg brugte mange timer på. Mine ”særinteresser” var at tegne Disney film, og Barbie dukker.

  Når der kom akutte ændringer i hverdag, som fx at vi skulle besøge naboer, blev jeg meget urolig, da uforudsigelige ting nemt gjorte mig oprevet.

   Da jeg var omkring ti år gammel, udviklede jeg tvangstanker og ritualer, som ændrede mit liv radikalt. Jeg skulle tjekke alting igen og igen som fx om lyset var slukket. Jeg vaskede samtidig hænder lige så snart jeg havde rørt ved noget, så mine hænder var helt ødelagte.

  Der er mange teroier om hvorfor jeg udviklede den tilstand, som jeg gjorte, det nærmeste jeg komme på at jeg har presset på en eller anden facon. Jeg var på lejr tur da tvangstankerne kom som et lyn fra en skyfri himmel, en aften, hvor jeg skulle sove. Pludselig blev overvældet af angst for at dø.

  Som følge af denne tilstand jeg kom ind i, fik jeg medicin mod mine tvangstanker. Jeg fik Risperdal som gav mig voldsomme bivirkninger. Jeg tog på ingen tid 30 kilo på, og havde muskelstivhed, der var direkte smertefulde, når jeg skulle dyrke motion.

  Jeg har tabt mig meget igen, men kun fordi jeg har skiftet medicin, og kan styre min appetit. Vægtøgningen stoppede aldrig, så det var nødvendigt at gøre noget.

 Jeg vil råde forældre til at tænke grundigt over brugen ved Risperdal, netop fordi der de bivirkninger. Fordi jeg har været igennem den vægtøgning, har jeg fået et forvrænget billede til mad og vejning. Her vil jeg fastslå jeg ikke lider af nogen spiseforstyrrelse. Men hvis jeg tager på i vægt flipper jeg ud, og tror straks jeg tager de kilo på som jeg har tabt mig på igen.

  Det vil sige at jeg er skadet af de følger, som Risperdal har givet resten af livet.

 Min skolegang har været vanskelig selvom jeg under, hele forløbet har modtaget special undervisning. Især de sidste tre år af min skolegang, har tæret på mig både fysisk og psykisk. Trods dette har jeg haft enkelte succeser som da jeg fik min 9.klasses eksamen i dansk og engelsk.

  Da jeg tog hul på 10. skoleår kulminerede min hverdag, da jeg pludselig begyndte at blive mobbet af nogle andre elever på skolen. Jeg sad i rum med de fleste af dem som mobbede mig. Det var helvede rent ud sagt, da lærerne ignorrede problemet, selvom det kunne ske lige foran øjnene af dem. Efter et par måneder med mobningen brød jeg sammen og kunne intet. Jeg tom indeni mig selv og havde det som jeg var død indvendig. Jeg kunne ikke stå op om morgenen, og græd hele tiden. Da jeg ikke havde været i skole i lang tid, kom hjælpen fra min skole, men da var for sent. Jeg var ødelagt og resten af mit skoleår kom jeg kun kort tid i skole to tre dage om ugen. Jeg kunne slet ikke modtage undervisning, for jeg fik hovedpine lige så snart jeg så noget undervisnings materiale.

   Da jeg ikke havde noget ud af at gå i skole, fandt man et opholdssted, hvor jeg skulle bo for at komme videre med mit liv.

  Her har jeg fået de vidunderligt godt fordi jeg bliver respekteret, og bliver taget alvorligt. Nu dukker der en udfordring op – at opbygge mit selvværd efter et liv med fiasko. Det er nok den største og sværeste opgave at man kan få. Jeg har mange negative holdninger omkring mig selv, og tør ikke at kaste mig ud i nogen som helst for projekt, jeg er bange for at bukker under lige som før i tiden.

   Jeg har evner for drama og teater og har haft flere succeser gennem tiden, med disse aktiviteter. Nu hvor jeg har fået motivation af mit opholdssted, til at gøre noget ved disse evner, bliver jeg afbrudt af folk som blander sig. Jeg bliver fuldt med om jeg nu kan klare det. På psykiatrien siger man at en Asperger ikke stiller sig op og laver teater og drama, og at jeg derfor skal være forberedt på en down periode. Når jeg hele tiden bliver fuldt med bekymring for hvordan tingene går, er tingene ødelagt på forhånd, fordi jeg ikke tør noget som helst.