Tilbage til forsiden
Om hjemmesiden
Sponsorer
Kontakt os
 
Chat
Brevkasse
Mødestedet
Film og bøger
Spørgsmål og svar
Leksikon
Gode Historier
Links
Test dig selv
Hvad er TEACCH? Læs artikel her
TEACCH Programmet – Humanisme eller Behaviorisme?

Den TEACCH-inspireret pædagogik blev i efteråret 1986 præsenteret i Danmark ved to forelæsninger af Theo Peeters. Theo Peeters er leder af "Opleidingscentrum Autism" i Antwerpen samt koordinator for speciallæreruddannelsen i den flamsktalende del af Belgien. De to foredrag satte en proces i gang, som på væsentlige områder har ændret tilbudet til mennesker med autisme i Danmark. Processen har bl.a. ført til.

1 Dannelsen af Samrådet af specialskoler for børn med autisme.

2 Uddannelses- og træningsophold på TEACCH-centre i USA for en række danske psykologer, lærere og pædagoger.

3 Implementering af en TEACCH-inspireret pædagogisk-psykologisk forståelsesramme. Denne     ramme danner i dag grundstammen i den overvejende del af de tilbud, der gives til mennesker med autisme i Danmark.

Hvad står TEACCH-konceptet for, og hvorfor får det denne udbredelse?

Ved de første forelæsninger i 19896 fremhævede Theo Peeters fire væsentlige faktorer, som gør TEACCH programmet unikt.
  • Forældre medinddrages, så de får indflydelse i alle faser af undervisningen og behandling.
  • Elever og forældre tilbydes en kontinuerlig støtte livet igennem. Autisme er en – livslang problematik, derfor må en meningsfuld støtte også være livslang.
  • Tilbud gives som en helhed – man søger af forholde sig ens til eleven i alle miljøer.
  • Eksperter er reelle eksperter. Læger, psykologer, socialrådgivere, pædagogiske etc. arbejder en så stor del af deres tid med problematikker vedrørende autisme, at de får en reel indsigt.

TEACCH har sit faglige udspring, ved universitetet i North Carolina, hvor der er udviklet en pædagogisk praksis som løbende justeres og udbygges i takt med ny forskningsmæssig og pædagogisk viden inden for autismeområdet.

Da man endvidere ved Division TEACCH har været i stand til at udvikle et rådgivnings- og uddannelsesprogram for forældre og pædagogisk personale samt velegnede materialer til testning, vurdering og beskrivelse, har der været gode grunde til at tage vor hjemlige faglighed op til en grundig revision.

Det skal bemærkes at der i Danmark anno 1986 blandt fagfolk herskede stor uenighed og usikkerhed mht. autismens ætiologi samt mht. den pædagogiske praksis. Mange børn med autisme blev slet ikke diagnosticeret – andre blev forkert diagnosticeret – de der dik en diagnose blev almindeligvis betegnet psykotiske eller grænsepsykotiske. Danmark havde endnu ikke tilsluttet sig internationale diagnosekonventioner, og en relevant  (eller blot nødtørftig) uddannelse inden for området var ikke eksisterende. Vejledning til forældre blev ofte tilfældig eller modstridende.

Der var således brug for en forandring på alle niveauer - og TEACCH-konceptet  repræsenterede  forandring på alle niveauer.

Samrådet Af specialskoler  har i Danmark bla. stået som arrangør  af 9 internationale konferencer hvor ny viden inden for autismefeltet er blevet præsenteret, samt 11 intensive ugletræningskurser for lærere og pædagoger under ledelse at Gary Mesibov og Jack Wall fra division TEACCH i North Carolina. Samrådet har endvidere stået bag etableringen af det første hjemlige kursus vedrørende testning af gennemgribende udviklingsforstyrrelser, samt bag udgivelsen af en række fagskrifter vedrørende autisme. Til nu har mere end 10. 000 personer deltaget i Samrådets kurser og konferencer.

Menneskesynet bag TEACCH

Autisme er et handicap som påvirker mennesker meget forskelligt. Da det tillige er et handicap, som sjældent optræder isoleret. er det selvfølgelig ikke muligt at opstille retningslinier, som vil passe på enhver undervisningssammenhæng.

Undervisning af elever med autisme må, som al anden specialundervisning, tage sit udgangspunkt i de særlige udviklingspotentialer og undervisningsbehov, den enkelte fremviser.

Undervisning tilrettelagt for elever med autisme kræver specialviden og tilgang til faglig supervision, og det kræver at undervisningsmiljøet tilpasses via en systematisk organisering af tid, rum og indhold.

En struktureret tilrettelagt undervisning af børn med autisme vil, ud fra TEACCH-konceptet rumme flere dimensioner:

Første dimension rummer en grundlæggende teoretisk forståelse af autisme. Den enkelte underviser må kende omfanget af de problemer han stilles over for, og han må have kendskab til det særlige udviklingsforløb, der kendetegner mennesker med autisme.

Anden dimension rummer en grundig beskrivelse af eleven  ikke blot som en person med autisme; men som en hel  og unik person. Skole-hjem relationen, tværfagligheden og den individuelle undervisningsplan er nogle af de væsentlige aspekter inden for denne dimension.

Tredje dimension rummer begrebet "alternativ mening". Begrebet "alternativ mening" dækker en række forskellige strategier og søgemodeller, som udvikles individuelt ud fra elevens særlige evner og behov. Visualisering, konkretisering, systematik samt organisering ag tid og rum kan henføres til denne dimension.

Der kan eksempelvis være tale om støtte til eleven via farvekoder, tegn, piktogrammer, guidesystemer eller lign. således at forventninger og intentioner bliver direkte synlige. Hvori består opgaven? Hvor kan en opgave udføres? Skal den udføres selvstændigt eller i social kontekst (kontakt)? Hvornår er aktiviteten færdig? Hvad skal der ske bagefter? Hvordan kommer man videre til denne næste aktivitet? Osv.

Andre elever klarer sig med mindre støtte til dagligdagens aktiviteter, men har måske behov for støtte i form af regler for det sociale samspil (jvr. f.eks. såkaldte sociale historier).

 Fjerde dimension rummer det livslange perspektiv. Selvom autisme er et livslangt handicap, har mennesker med autisme ofte særdeles gode udviklingsmuligheder. Alle  aktiviteter bør derfor tilrettelægges med henblik på en kontinuerlig udvidelse af elevens selvstændighed samt potentielle handlemuligheder.

Femte dimension rummer en erkendelse af at undervisning er en dynamisk proces, hvor problemer med social forståelse, kommunikation, abstraktion, begrebsdannelse, differentiering og generalisation konstant må finde nye løsninger.

Det er krævende at arbejde med den strukturerede pædagogik. Skal alle fem dimensioner være til stede i ethvert undervisnings- og behandlingsforløb fordrer det en betydelig kreativitet og dynamik fra pædagogens side. I hænderne på ufleksible pædagoger stivner pædagogikken – og indfrier helt de misopfattelser, fagfolk herhjemme desværre ofte lader sig citere for.

En hyppigt fremsat, men ikke af den grund mindre uheldig misforståelse er den, at TEACCH konceptet har sit udspring i behaviorismen.

TEACCH har en teoretisk forankring i den kognitive psykologi, men Gary Mesibov, som er professor og leder af Division-TEACCH, lægger stor vægt på at udvikle organisationen inden for en humanistisk ramme. Respekten for det enkelte barn, og for den særlige kultur der kendetegner mennesker med autisme, er centrale elementer i hans udgivelser, og i USA fremstår TEACCH-konceptet i dag som en meget klar modpol til den behavirisiske behandlingsmodel. Debatten mellem disse to skoler er ofte meget hektisk, og det har derfor virket meget overraskende for folkene bag TEACCH-konceptet, at deres pædagogiske indfaldsvinkel i Danmark blev udlagt som modificeret behaviorisme.

I de nordiske som Finland og Norge, hvor den adfærdsmodificerekende undervisning er stærkt udbredt, er den TEACCH-inspirerede pædagogik og behaviorismen formentlig på vej til at danne lignende modpoler.

Der er imidlertid klare kulturelle forskelle mellem Danmark og USA hvad angår opfattelsen af hvordan en humanistisk tilgang til undervisning bør udmøntes. De overordnede formålsparagraffer for undervisning er forskellige, og man har forskellige traditioner, som f.eks. bliver iøjnefaldende ved brugen af konkret belønning til elever m.v. En direkte og ukritisk overførsel af hele TEACCH-konceptet til danske institutioner vil derfor hverken være mulig eller hensigtsmæssig.

Der forligger i dag en stor viden om autismen ætiologi. For de fleste mennesker med autisme vil der med kontinuerlig og relevant støtte være mulighed for en livslang udvikling.

Danmark har fra januar 1994 tilsluttet sig ICD-10, og dermed erkendt at autisme bør betragtes som en gennemgribende udviklingsforstyrrelse, og ikke som en miljøbetinget samspilsproblematik.

Ud over døvblindeområdet er der næppe noget pædagogisk område som fordrer en mere specialviden end autismeområdet, og alligevel findes der, inden for de etablerede  pædagogiske grund- og videreuddannelser, intet målrettet uddannelsestilbud til lærere og socialpædagoger inden for dette felt.

I den TEACCH-inspirerede pædagogik benyttes en række alternative kommunikations- og forståelsesfremmende strategier i form af visualisering og konkretisering. Eftersom sådanne strategier er både iøjnefaldende og lette at forstå for såvel voksne som børn, kan de for mange blive et første udgangspunkt for samspil med børnene. Teorien og dynamikken bag TEACCH-konceptet er imidlertid afgørende – for først når alle 5 dimensioner er med, kan man tale om en egentlig TEACCH-inspireret pædagogik.

Der findes i dag mange gode og velorganiserede pædagogiske tilbud til mennesker med autisme – tilbud som har hentet en væsentlig inspiration fra det amerikanske TEACCH-koncept.

Artikel af Jannik Beyer bragt i Kognition & Pædagogik, 27 1998