Tilbage til forsiden
Om hjemmesiden
Sponsorer
Kontakt os
 
Chat
Brevkasse
Mødestedet
Film og bøger
Spørgsmål og svar
Leksikon
Gode Historier
Links
Test dig selv
lementer - Gå til brevkassens forside
Brevkasse - Var det i orden at slå?

Kære Brevkasse…

I sommer var jeg på ferie sammen med min søster, mine forældre og min lillebror der har Aspergers syndrom. Vi boede på overetagen af et hus, et sten kast fra en badesø, hvor vi havde egnen bro.

En dag var mine forældre ude at gå en tur, så min søster, bror og jeg var alene i huset. Jeg lå og spillede kabale på gulvet, mens min søster og bror lavede noget sammen. De blev uvenner og gik hver til sit. Min bror kom så hen til mig og begyndte at genre mig, da jeg ikke tog notits af det, begyndte han at stikke et flag ind mellem mig og min kabale. Jeg bliver irriteret og tager flaget fra ham. Han begynder at true med at slå også går han. Jeg gemmer hans flag og ligger min ned til min kabale.

Kort efter kommer han tilbage med et andet og større flag som han igen stikker ind mellem mig og kortene. Igen tager jeg flaget fra ham, han bliver sur og roder rundt i mine kort. Jeg bliver selvfølgelig sur over at han forstyrre mig når det er min søster han er sur på, så jeg fare op og bliver vred.

Vi begynder at skændes om hvor vidt han kan for sine flag tilbage. Jeg vil ikke give ham dem før han lover ikke at forstyrre mig mere. Han siger ingen ting, men tager et bat fra bordtennisbordet, som er lige ved siden af, og truer mig med det. Jeg bliver bange for at han vil slå selvom jeg er meget større. Jeg får det fra ham, men han tager bare et nyt (der var seks). Jeg finder alle battene og gemmer dem inde på min søsters og mit værelse. Da jeg kommer der ind sidder min søster i sengen, han kommer ind på værelset og min søster tvinder ham i gulvet og smutter væk.

Jeg går tilbage til stuen og han følger efter, jeg går hen for at rydde kortene op. Han kommer truende hen til mig og jeg smækker ham en på siden af hovedet, og skynder mig ind på værelset. Hvor min søster er ved at iføre sig badetøj. Vi skynder os ud på badeværelset og bliver færdige sammen hvorefter vi går ned til broen. Min søster hopper i vandet og jeg bliver på broen, da jeg ikke har badetøj på. Der går ikke længe før han kommer ned, jeg når lige at smøre mine busker op enden jeg springer i vand til midt på skinnebenet. Vores forældre kommer hjem kort efter.

Det var en lang beretning. Nu er mine spørgsmål så var det i orden at slå? Kunne jeg have undgået det? I så fald hvordan?
lementer - Spørgsmål

Puha… Det er altid svært, når ens autistiske søskende slår. Desværre er det ofte et problem, som mange søskende kan nikke genkendende til. Du spørger, om det var OK at slå din bror. Som udgangspunkt synes jeg ikke det er godt at slå (og jeg tvivler på at det hjælper), men nogle gange kan det jo være svært at styre, når man er vred, ked af det og oppe at køre.

Jeg tror, at der er 2 ting der er vigtige, når man er sammen med sin autistiske bror, og man ved han har en tendens til at slå.

Nummer ét at have en plan for, hvad man gør, når der er optræk til noget. For mange er det bedste, man kan gøre simpelthen at gå væk fra sin bror. At du tager dine kort (i dit tilfælde) og finder et andet sted at være. Jeg ved at det kan være irriterende altid at skulle trække sig, men nogle gange kan det være en hjælp, hvis man vil undgå at blive slået.

Nummer to er at prøve at finde ud af, hvorfor din bror irriterer dig og bagefter bliver aggressiv og vil slå. Ud fra det du skriver tror jeg, at din bror har kedet sig rigtig meget, og at han har haft svært ved at sige det til jer. Måske ved han ikke selv at han keder sig men har bare denne her følelse i maven, som han ikke kan beskrive. Det er ofte meget svært for børn med autisme at skulle fortælle om følelser.

Et andet problem for mange børn med autisme er at skulle finde på noget selv. De kan kede sig rigtig meget, men de har svært ved selv at gå i gang med at lege eller underholde sig selv – det skal de have hjælp til!

Det, der kan hjælpe dem, er et skema eller en plan, der fortæller dem, hvad de skal lave, og hvornår de skal lave det. Det kunne måske også være meget rart for din bror at vide, hvornår dine forældre kommer hjem igen, så han ved, hvor længe han skal underholde sig selv. Har han sådan en plan, tror jeg sandsynligheden for at han kommer og irriterer dig mindskes og så kommer i ikke op at skændes på samme måde.  En plan kan være en oversigt over forskellige ting, din bror kan lave – eksempelvis se film, spille computer, spille spil mm.

Vi har her på siden en artikel omkring hvorfor autistiske søskende slår. Den kan du også prøve at læse, evt. sammen med dine forældre. Held og lykke fremover!

Kh. Therese  
lementer - Svar